Iɛessasen n tɣiwanin ssutren-d assefɛel n wayen ay asen-yettwaṛeggmen
Iɛessasen n tɣiwanin ssutren-d assefɛel n wayen ay asen-yettwaṛeggmen 1--295
TIHERT – Msegrawen yiɛessasen n tɣiwanin ay d-yusan seg waṭas n twilayin, ass n lḥedd, sdat wexxam n twilayt n Tihert akken ad ssutren assefɛel n « wayen ay asen-d-ṛeggmen » yiduba (suluṭaṭ) i lmend n usselhu n tegnit-nsen n tmeddurt d uxeddim.
Imesbaniyen-a gan tiddit seg wemṛaḥ n « Mohamed Boudiaf », deg tlemmast n temdint, armi d aɣaram (ḥayy) adeblan, yernu ssutren-d assefɛel n wayen ayyes ay ten-weɛden yiduba ay terza temsalt deg lemcawṛat-nni ay d-yellan d yigensasen (mumatilin) n Tsemyuddest Taɣelnawt n Yiɛessasen n Tɣiwanin, ɣef wakken ay d-yenna usemyuddas Hakim Chaib, am wakken ay d-yerna dakken « 2.000 n yiɛessasen d-yusan seg 39 n twilayin ay yettekkan deg wemsegraw-a ».
Iɛessasen n tɣiwanin ssutren-d assefɛel n wayen ay asen-yettwaṛeggmen 1---26
Iɛessasen n twilayin la d-ssuturen « timerniwt deg ubuṛesyun n testaɣt (taqaɛud), lexlaṣ n tsaɛtin n tmerniwt n uxeddim, aṣeggem n tegnit n 35.000 n yiɛessasen ay yettwastaxren, aɛawed n tmuɣli deg lexlaṣ-nni ay ttakfen i 17.000 n yiɛessasen iɛaben seg uxeddim, afraq n tnezduɣt tanmettit (iǧtimaɛiyya), tukci n yedrimen i twaculin n wid yemmuten deg lwaǧeb aɣelnaw d udawi n wid ay yuḍnen aḍḍanen yezgan ».
Deffir ma yemmuger-iten unemhal n tedbelt tadigant (maḥalliyya) d unesmigal (mufawwaḍ) n tɣellist n twilayt ass n lḥedd tameddit, msefraqen yimesbaniyen war ccwal.
Iɛessasen n tɣiwanin ssutren-d assefɛel n wayen ay asen-yettwaṛeggmen 1---91
Deg wemyager-nsen, yella-d wemsefham akken ad ssiwḍen yimesbaniyen-a iɣeblan-nsen i weɣlif n tɣawsiwin n daxel, ɣef wakken ay aɣ-d-nnan yimeẓla n twilayt.